Visionary Concept

Poosition er et 360 grader-designkoncept, bestående et toilet med ergonomiske og anatomiske forbedringer og et kommunikationsværktøj, der skal fjerne tabu omkring toiletbesøg og afføring.

Juryen siger: Dette er et marked og et område med desperat behov for innovation, og det bør her i det 21. århundrede ikke længere være tabubelagt at tale om afføring. 13.000 børn i Danmark alene er påvirket af forstoppelse. Løsningen gentænker toilettet grundlæggende, men på en måde, hvor det stadig er genkendeligt i sin form og kan fungere i både et hjemligt og offentligt miljø. Fremtidens udfordring på dette område er ikke teknologisk, men kulturel: At ændre adfærdsmønstre. Denne løsning kan skabe en reel transformation i både hygiejne og sundhed.